Foredrag

Min rejse ind i naturens verden v. Bengt Holst

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 40 DKK
Sted
Vestamager Bibliotek
Ugandavej 111,
2770 Kastrup
Bengt Holst blev verdenskendt i 2014, da han som direktør for Københavns ZOO var med til at aflive giraffen Marius og fodre den til løverne. I dette personlige foredrag tager han tilhørerne med på sin egen rejse gennem naturens verden.

Det begyndte med en barndomsfascination af en regnorm. Den lille skabning åbnede en verden af spørgsmål, som senere udviklede sig til en livslang passion for naturen. Bengt Holst har siden sin ungdom været drevet af en nysgerrighed for dyreliv, som har ført ham på ekspeditioner over hele verden – fra de afrikanske savanner til de arktiske vidder.

Med anekdoter fra sine mange år i Zoologisk Have og sit arbejde med naturbevarelse giver han et unikt indblik i, hvordan en passion kan forme en karriere og skabe global indflydelse.

Bengt Holst er i dag formand for Det Dyreetiske Råd, naturdebattør og foredragsholder.