4. klasser

Naturvidenskabsfestival, Orlaprisen og FNs verdensmål

Uge 39 - Naturvidenskabsfestival

I forbindelse med Naturvidenskabsfestivalen inviteres 4. klasser til et forløb, hvor hver klasse arbejder med emnet: Kroppen og energi - Hvordan bliver mad og ilt til bevægelse?

Forud for forløbet sender biblioteket bøger om emnet, materialer og konkrete idéer til, hvordan I kan arbejde i klassen.

Klassen undersøger, hvordan emnet hænger sammen og udarbejder materiale (en planche, en model el. lign.) som kan udstilles på Tårnby Hovedbibliotek. 

Vi holder fernisering på biblioteket, hvor vi skåler i saftevand og ser klassernes arbejde. 

Tilmeld din 4. klasse til Naturvidenskabsfestival

Icon Description

Forløbet består af:

4-6 lektioner i klassen i uge 39 
60 min på Tårnby Hovedbibliotek tirsdag den 22. september 2026 kl. 10.00-11.00.

Kontakt:
Lise Anna Breuning
lab.hb.bk@taarnby.dk

Orlaprisen 2026

Orlaprisen er børnenes egen bogpris og i hele oktober måned 2026 kan alle børn i landet stemme om, hvilke bøger de synes skal vinde. 

I den forbindelse inviterer vi til et forløb med booktalks af de 15 nominerede bøger samt efterfølgende livestreaming af prisoverrækkelsen.

Efter booktalken kan de nominerede bøger blive udlånt til klassen.

Se de nominerede bøger her: 
Laesesporet.dk/orlaprisen

Tilmeld din 4. klasse til Orlaprisen 2026

Icon Description

Booktalk af de nominerede bøger foregår på Tårnby Hovedbibliotek kl. 10.00-11.30 på følgende datoer:

Tirsdag den 29. september
Onsdag den 30. september

Livestream af prisoverrækkelsen foregår også på Tårnby Hovedbibliotek fredag den 20. november kl. 12.00-13.00.

Kontakt:
Lisbeth Guldberg
lgu.hb.bk@taarnby.dk

Uge 17 - FNs verdensmål

I uge 17 sætter biblioteket fokus på FN’s arbejde med de 17 verdensmål og vi tilbyder et forløb til 4. klasserne. 

I 2027 arbejder vi med mål 13 om klimaindsats og mål 15 om livet på land. 

Ud fra materialet ”Find foråret” udviklet af Statens Naturhistoriske Museum, skal eleverne lede efter 20 forårstegn fra februar til maj.  

Fra februar vil være muligt at få tilsendt en kasse med materialer og rekvisitter og forslag til hvordan I kan gribe opgaverne an.

Forløbet afsluttes med at vi inviterer klasserne til en ”undersøgelsesdag” på naturskolen i uge 17, hvor vi ser på de fund klassen har gjort. 

Materialet er egnet til brug i Natur og Teknologi. 

Se mere på 
snm.dk/da/artikel/find-foraaret

Tilmeld din 4. klasse til Uge 17 - FNs verdensmål

Icon Description

Materialer udsendes fra februar 2027. Klassen arbejder selvstændigt med de udsendte materialer fra februar til maj.

I uge 17 2027 inviteres klassen til et heldagsarrangement på Tårnby Naturskole.

Nærmere info om datoer og tidspunkter følger.

Kontakt:
Johanne Schou Vinther
jovin02@taarnby.dk