Efterårsaktiviteter for hele familien
Mangler du inspiration til de mange forskellige aktiviteter, du kan give dig i kast med henover efteråret? Læs med her og synk ned i efterårshyggen.
Af Josefine Norberg Steffensen
Når træerne begynder at skifte farve og luften bliver mere frisk, melder trangen sig til efterårsaktiviteter. Der er masser at vælge imellem, men hvis du ikke helt ved, hvor du skal starte, er der hjælp at hente.
Tag familien tur i på Amager Fælled og gå på opdagelse i naturen. Her kan du både plukke bær, frugt, urter og meget mere. På Tårnby Hovedbibliotek kan du også låne en naturrygsæk til en eftermiddag i naturens tegn. Vi har forskellige slags, alt efter om du vil kigge efter fugle, insekter eller lære at sanke med familien.
Efterår er også lig med indendørshygge. Måske har I lyst til at skære græskar derhjemme, sysle med andet krea eller måske vil I bare gerne hygge med en god højtlæsningsbog. Mulighederne er uendelige og her finder du bøgerne der kan inspirere dig til forskellige efterårsaktiviteter.