Partnerskaber for handling: Sammen om FN’s Verdensmål i Tårnby
Verdensmål 17 om partnerskaber for handling kan lyde ret abstrakt. Umiddelbart taler målet mest til politikere, organisationer og virksomheder med global rækkevidde. Det kan være svært at gennemskue, hvad det enkelte menneske kan gøre for at styrke det internationale, politiske, teknologiske og økonomiske samarbejde om bæredygtig udvikling, der er fokus på i verdensmål 17.
Men samarbejde foregår overalt og på mange niveauer – i den grad også i lokalområder. Og enhver indsats bidrager til det store samarbejde på tværs af landegrænser.
Hvad kan du gøre?
Start med at kigge på de fællesskaber, du er en del af. Går du på en skole eller en videregående uddannelse, der kan indgå i et partnerskab med skoler i udlandet eller med lokale aktører med fokus på bæredygtighed? Arbejder du for en virksomhed, der kan tage mere socialt ansvar i lokalområdet? Kan du donere til en organisation, der arbejder med international nødhjælp, naturbeskyttelse eller andet velgørende arbejde?
Der er en masse muligheder for at samarbejde på tværs og dermed være med til at skabe flere og stærkere partnerskaber for handling.
Sammen om verdensmål
Her på Tårnby Kommunebiblioteker er vi også meget glade for at samarbejde med lokale aktører – ligesom kommunen i det hele taget bugner af spændende partnerskaber på kryds og tværs.
Herunder kan du se aktiviteter om verdensmål her på biblioteket i september, som er arrangeret med samarbejdspartnere:
01.09 - 31.10
Donér gaver til vores pakkekalenderindsamling
Partnerskab: Lokal ildsjæl, Louise Herreholm.
09.09
Repair Café
Partnerskab: Repair Café Danmark og frivillige borgere
12.09 - 27.09
Udstilling i hele perioden og reception med introduktion til udstillingen den 12.09
Partnerskab: Soroptimist International i Kastrup-Tårnby
13.09
Design din egen genbrugspose
Partnerskab: Ildsjælene
16.09
Tøjbyttemarked
Partnerskab: Kvinder i Tårnby
19.09
Tårnbys Grønne Nabofællesskab
Partnerskab: Grønne Nabofællesskaber