Ordblindemåned

I oktober måned sætter mange fokus på ordblindhed verden over. I Danmark afholdes den nationale ordblindeuge i uge 40, hvor formålet er at sprede viden og dermed skabe bedre vilkår for mennesker med ordblindhed.

Af Biblioteket

Udstilling på Tårnby Hovedbibliotek

Tårnby Kommunebiblioteker sætter lige nu fokus på ordblindhed med en udstilling på Tårnby Hovedbibliotek som optakt til ordblindemåneden.

Biblioteket kan være et vanskeligt sted at besøge når man har ordblindhed. Et rum fyldt med bogstaver, ord, og sætninger der skal tydes. Biblioteket er mere end de fysiske bøger, du kan nemlig også lytte til bøger. I udstillingen kan du finde fysiske bøger med QR-koder. Scanner du en QR-kode, kan du finde den som en lydbog. 

Selvom man ikke læser de fysiske bøger, kan det være hyggeligt at kigge på forsider og få en fornemmelse af en bog. Man kan også lyttelæse imens man sidder med den fysiske bog. 

 

Vidste du, at lyttelæsning

  • kan bidrage til læseglæde.
  • kan bidrage til at træne koncentrationsevnen. 
  • Hjernen aktiveres på samme måde som når du læser en fysisk bog.