Billedbøger

Noget der minder om: Shortlistede billedbøger til Kulturministeriets børnebogspriser

15.03.21
Leder du efter flere gode billedbøger i stil med dem Kulturministeriet har shortlistet til deres forfatter-og illustratorpris? Her er børnebibliotekar Trine Gransgaards tips.
Hvert år udpeger Kulturministeriet to af årets allerbedste børne- og ungdomsbøger skrevet og illustreret af nogle af de bedste danske forfattere og illustratorer. Læs mere om Kulturministeriets pris og de shortlistede bøger her.
 
Her er de shortlistede billedbøger - og noget der minder om dem. Klik på bøgerne for at reservere eller for at låne på eReolen Go. God læselyst!
 

Shortlistet: Kalle og støvsugeren af Inge Duelund Nielsen og Lea Hebsgaard Andersen  
Kalle elsker at støvsuge, og en dag da mormor skal komme på besøg skal der støvsuges lidt inden. Det griber om sig, og snart støvsuger Kalle tøjdyr, bord og cykelkurv ned i støvsugeren. Til sidst ryger både mor, far, mormor og væggene til huset også med, og Kalle tager et smut ned i støvsugerens mave, hvor hele familien er blevet samlet.
En fantasifuld fortælling, hvor man skal holde tungen lige i munden for at følge med. For børn fra 3 år.

Minder om:

Shortlistet: Havesaksen af Gertrud Tinning og Louise Thrane Jensen
Far holder fødselsdag for alle de voksne, og under bordet gemmer barnet og hunden Pernille sig. Pludselig får de øje på noget rødt - havesaksen, og 1-2-3 har saksen klippet tæerne af alle gæsterne. Heldigvis er faster Fanny håndgerningslærer, og hun får hurtigt syet tæerne fast igen. Gæsterne er nu ikke begejstret, for det er ikke deres egne tæer, de har fået syet på. Alle tæerne må af igen, og der opråbes i bedste banko-stil for at parre tæer og ejermand. Til sidst er der dog stadig en lille bitte tå til overs, som ingen savner..
Havesaksen er en gakket og syret fortælling fyldt med endnu mere gakkede tegninger. Der er næsten lattergaranti med højtlæsning af denne fantasifulde fortælling. For børn fra 4 år.

Minder om:

Shortlistet: Mormor & mormor af Rebecca Bach-Lauritsen og Charlotte Pardi 
I familien er der to mormødre. I børnehaven kan de andre børn ikke helt forstå, hvordan man så kan kende forskel, men drengen, der fortæller historien, synes ikke det er noget problem - Mormor og Mormor er god til hver sine ting, og er meget forskellige, så det er let at kende forskel.
En sød og uproblematisk fortælling om familieformer, fortalt gennem dialog mellem børn. For børn fra 3 år.

Minder om:

Shortlistet: Klappelade Syltefisk af Birgitte Krogsbøll og Kamilla Wichmann 
Bogen er fyldt med smukke, poetiske og fantasifulde illustrationer af dyr og natur, og det hele er bakket op af sjove rim, lister og gættelege.
Her bliver der lagt op til en ordentlig omgang fantasifuld leg med sprog for både børn og voksne. For børn fra 3 år.

Minder om:

Shortlistet: Det sner med fjer af Karen Filskov
Bogen er en poetisk, grafisk oplevelse, der gennem 32 fugleformede digte fortæller om fuglenes liv og hverdag. Hvert digt har form som en ny fugl, så læsningen i sig selv bliver en lille rejse rundt i fuglenes verden.
Poetisk og smuk billedbog, der kan bruges til sjov og anderledes oplæsning. 
Illustrationerne der er formet af digtenes ord kan sagtens stå alene, og bogen kan derfor også bruges til blot at kigge på de forskellige fugles forme og farver.

Minder om: