50 opdagelser i naturvidenskaben

18.03.20
Podcastserie. Bliv klogere på 15 minutter – en podcast for dig, der er nysgerrig på verden.

Vidste du…

- at ordet ”vaccination” stammer fra det latinske vacca, der betyder ”ko”?

- at den første kendte vaccination på mennesker blev foretaget at en landmand i Sydengland i 1774, da han overførte materie fra en koppesyg ko til sin familie – som derefter undgik at blive syge af tidens voldsomme koppeepidemi?

- at skolelærere og præster hjalp med et omfattende vaccinationsprogram i starten af 1800-tallet for at inddæmme spredningen af sygdommen?

- at Kong Frederik d. 6. indførte en forordning i 1810, så folk skulle dokumentere, at de havde overvundet en koppesygdom eller var vaccineret – hvis de da skulle starte i skole, ville giftes eller starte i en læreplads?

Bliv klogere på vaccinationens historie i podcasten ”Kokopper og vaccination”. Podcasten er en del af podcastserien ”50 opdagelser”, som du kan finde på eReolen.dk. Du kan også lytte dig klogere på bl.a. bakterier, kvantemekanik og Big bang.

Find podcastserien her på eReolen.dk

Podcastafsnittene tager afsæt i bogen ”50 opdagelser i naturvidenskaben” fra Aarhus Universitetsforlag. Bogen kan du også finde på eReolen.dk her.

Oprindeligt skrevet af Mette Schønning Lybæch, Aalborg Bibliotekerne.