Vi elsker fantasy!

Torsdag d. 30. maj blev Læserne om Det Runde Bord startet med besøg af forfatteren Nicole Boyle Rødtnes.

Overskriften er konklusionen på besøg af forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, som blandt andet har skrevet fantasy-serierne Elverskud, ilt-tyv, skeletter i skabet og dermed også starten på gruppen "Læserne om Det Runde Bord".  Efter en kort præsentation af tankerne om gruppen fortalte Nicole levende om sit forfatterskab og fantasy-serierne i særdeleshed. Hun gav også tips til hvordan man selv kan skrive fantasy-historier.

Derefter var der mulighed for at stille spørgsmål, og spørgelysten var stor! Alt fra spørgsmål om hvor Nicole får inspiration fra til diskussioner om hvad der er god en historie blev dækket.

Planerne for gruppen er at vi mødes ca. 1 gang om måneden og diskuterer en fantasy-bog. Det kan også være vi finder noget andet sjovt, hvor fantasy er i fokus.

Der er stadig plads til flere som elsker fantasy-bøger og deres storslåede evne til at tage dig væk fra hverdagen og er mellem 13-17 år.

Hvis du fået lyst til at være omkring det runde bord, kan du skrive til  Kenneth Larsen,  kel.hb.bk@taarnby.dk eller Lone Søgaard, los.hb.bk@taarnby.dk. Du kan også følge gruppen på facebook: Læserne om det runde bord. 

Her finder du fantasy på biblioteket

  • Bog

Elverskud - søsterpagt

Politiet efterforsker Benjamins død, og Rosa plages af skyldfølelse og sorg. Birke og Rosa må lære at bruge elverblikket for ikke at blive afsløret. Da elverdrengen Aske dukker op i byen for at beskytte søstrene, bliver Birke mere og mere i tvivl om, hvem hun kan stole på
Bog
  • Bog

Elverskud - skæbnedans

Fantasy. Birke og hendes søstre har elverblod i deres årer. Deres mor, der forlod elverfolket for at gifte sig med deres far, døde under fødslen. Pigerne har et hul i ryggen og kan drive fyre til vanviddets rand
Bog
  • Bog

Over sløret

Science fiction. I en dyster fremtid er jorden ødelagt af forurening og stråling. Ilt koster penge. Troy og Shay kæmper for at tjene penge. Men da Shay kommer i fængsel under falske anklager, har hun ikke råd til at købe ilt. Derfor er de tvunget til en dødsensfarlig alliance
Bog
Nicole Boyle Rødtnes: Gennem sløret
  • Bog

Gennem sløret

Science fiction. Troy er kravlet op gennem sløret, og det har vakt stor opstandelse blandt befolkningen og magthaverne, men nu holdes han fanget af Rådet. Oven over sløret er Troys søster og den magtsyge oprørsleder, Marton ved at planlægge en revolution. Rådet forsøger at hindre at sandheden kommer frem, og nu vil Marton og hans folk prøve at befri Troy
Bog
  • Bog

Under sløret

Science fiction. Den onde Marton har kastet Troy gennem sløret - en fremmed verden uden ilt. Shay, hans søster, som lever over Sløret, vil have hævn og vil prøve på at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse
Bog
  • Bog

Gravslægt

Med en hær af dødsbørn har Devon taget magten i Zantora. Han vil oprette en ny verden, hvor det er hans håb, at dødsbørn kan leve i fred og fordragelighed med de øvrige borgere. Men hans metoder er ofte barske
Bog
  • Bog

Flugten til Camp A : en zombie jæger historie

Noam søger sammen med Rasmus og Mac hjælp i den nærmeste landsby. Her er kaos, der er zombier overalt. Drengene finder nogle pistoler og kæmper sig hjem til lejren. Rasmus er blevet bidt af en zombie, hvad skal de gøre?
Bog
  • Bog

Tankespinder

Fantasy. De 13-årige elvertvillinger Maise og Ravna må skjule deres sande identitet. Men det er ikke let i en menneskeverden. Og forelskelse er strengt forbudt
Bog
Nicole Boyle Rødtnes
04.06.18
Tags