Det er de danske som flygter

03.02.21
"Det er de danske som flygter" af Lise Ringhof og Erik Valeur er den første selvstændige bind i  trilogien om slægten Brinch og danskerns liv i mere end hundrede år.

I første del af den anlagte trilogi følger vi drengen Erling Brinchs liv på Fanø fra 1900 og frem . Han mister sin lillebror ved en drukneulykke og kort tid efter møder han drengen Hubert , en vanskabt dreng som bor på  den lokale fattiggård- og de bliver venner.
 
Efter skoletiden flygter Erling fra øen, sin familie og Hubert .
I landets hovedstad flytter han ind hos ejeren af et værtshus fyldt med originaler der ivrigt diskuterer tidens politik og nationens drømme.
Her læser han medicin og forelsker sig i Kate der vil frelse de nødstedte i det krigsramte Europa .
Erling vil følge hende, men tøver og tilfældet vil at det bliver en rigmandsdatter Ragnhild fra Vejle, han gør gravid . 
Han bliver gift med Ragnhild og nedsætter sig som læge i Vejle.
Endelig synes fortiden på afstand- men en forårsdag ankommer en tysk soldat til byen.....

"Det er de danske som flygter" er en særdeles læseværdig slægtsroman, hvor især Fanøs forvandling fra sejlads med  sejl til dieselmotorer og de ændringer det betyder for et lille ø samfund med stolte  skipper traditioner og skildringen af  Erlings unikke venskab med Hubert, sætter sig på nethinden.
Historien fletter familien Brinchs skæbne sammen med Danmarkshistorien , som man kun kan blive klogere af og jeg venter spændt på fortsættelsen af trilogien.

Anmeldt af Lis Müller

Materialer