Passagen af Simon Stålenhag

15.10.21
Teenageren Michelle rejser gennem det post-apokalyptiske landskab sammen med en gul robot, for at mødes med sin forsvundne bror.

Vi er tilsyneladende i USA, sidst i det forrige århundrde – i en alternativ virkelighed, hvor resterne af gigantiske kampdroner ligger spredt ud over landskabet sammen med affald fra et højteknologisk forbrugssamfund i forfald.

Historien er fortalt gennem næsten fotorealistiske malerier og en underforstået tekstfortælling, og undervejs får vi historien om Michelles opvækst i en plejefamilie og siden på en institution. Drypvis får vi også fortællingen om de masker, som de døde eller næsten zombie-agtigt mentalt fraværende mennesker har på. Om den attraktion maskerne får på de mennesker, der bærer dem. Og hvor den bagvedliggende teknologi stammer fra. 

En dyster, nygerrighedspirrende og spændende fortælling med tydelige paralleller til nutidens internetverden og brugen af diverse virkelighedsfortrængende medikamenter og stoffer.
 

Anmeldt af Jon Petersen

Materialer