Skyggejægeren - ikke en krimi i helt traditionel forstand

08.02.21
Skyggejægeren af Camilla Grebe er ikke en krimi i helt traditionel forstand. Ganske vist er der mord (selvfølgelig fristes man til at sige), men det er også en fortælling om hvordan det var og er at være kvinde i det svenske politi helt fra 1944 og op til i dag.

Vi bliver præsenteret for fire forskellig fortællinger med to ting til fælles: Den samme type mord (kan det være en seriemorder?) og at de alle hovedpersonerne er kvinder, ansat i det svenske politi. De fire kvinder mødes aldrig, men de har alligevel en stor tilknytning til hinanden og det afspejler sig i fortællingerne.

Vi starter i 1944. En kvinde bliver koldblodigt myrdet. Udover at hendes lig er skændet, er hendes hænder sømmet fast til gulvet. Elsie Svenns er dette afsnits hovedperson, hun er politisøster og bliver, sammen med to mandlige betjente, sendt til det man tror er et husspektakel, Elsie bliver udelukkende taget med fordi der er børn tilstede, for egentlig viden om politiforretning mener man ikke hun har. Det hele går dog så grueligt galt, for her er ikke tale om et almindeligt husspektakel, men et grusomt og koldblodigt mord. Hermed er kimen lagt for de næste fortællinger og de næste mord.

Lynhurtigt bliver man draget ind i historien og sidder som læser med nogle uopklarede spørgsmål: Hvem er jeg-fortælleren? Hvem er morderen? Er der tale om en seriemorder, der har læst om det først mord i 1944, og finder det så interessant at han må efterligne? Men hold ud, svaret kommer ikke før sidst i bogen, men bare rolig, det er værd at vente på.

Skyggejægeren blev udråbt til at være årets svenske krimi i 2019. Hvis du ikke allerede har læst den, så skynd dig at komme i gang. Bogen er fængslende, interessant og gribende. Den er en page turner, der kan læses uafhængigt af Camilla Grebes andre (også meget anbefalelsesværdige) krimier.

Anmeldt af Tina Eiss
 

Materialer