Skal du skrive dansk/historie opgave?

06.01.21
Biblioteket har samlet relevante links du kan bruge, hvis du skal skrive dansk/historieopgave

Arkiv for Dansk Litteratur (ADL) er en litteraturhistorisk samling af udvalgte dele af den ældre danske litteratur – fra middelalderen og frem til midten af det 20. århundrede.

Bibliotek.dk er din adgang til alle offentlige bibliotekers materialer: bøger, lydbøger, film, musik, noder, og meget mere.

Interesserer du dig for danmarkshistorie? Eller skal du skrive opgave om fx en historisk periode i Danmark? Så prøv danmarkshistorien.dk

Dansk Biografisk Leksikon er et hovedværk i dansk biografisk litteratur. Onlineudgave rummer over 13.000 artikler om betydningsfulde danskere gennem tiderne.

Dansksiderne.dk er en samling af danskfagligt stof, som lærere gerne vil dele med dig, der har dansk i gymnasiet

Den store krig 1914-1918.dk har til formål at formidle historie og dele (og indsamle) arkivalier og fotos om Sønderjylland og sønderjyder under Første Verdenskrig 1914-1918. Det sker i et samarbejde mellem en lang række kulturinstitutioner og -foreninger i Sønderjylland, foruden flere frivillige privatpersoner.

E-poke.dk er stedet, hvor du finder analyser, perioder og portrætter af danske romaner fra 1800-tallet.

I Historiensverden.dk finder du kildetekster, biografier over større kendte historiske personligheder, leksikonartikler samt et stort billedkartotek. For at bruge Historiensverden.dk skal du være oprettet som bruger på Tårnby Bibliotek.

Kvindekilder hos Kvinfo.dk fortæller om kvinders liv og kamp for ligestilling i Danmark gennem mere end 100 år. Her kan du læse om alle de aktioner, debatter, forhandlinger og indsatser fra enkelte kvinder og kvindebevægelsen, der ligger bag de rettigheder og muligheder, kvinder har i samfundet i dag.

Danmarks- og verdenshistorie hos Nationalmuseet.dk. Emnerne i det historiske tema spænder vidt. Du kan finde temaer over for eksempel jul, tapet eller den samlede danske kongerække. Alle teksterne er skrevet af historisk faglige mennesker

Hos The History of Nordic Women's Litterature får du både temperaturen på de seneste strømninger i nordisk kvindelitteratur, og samtidig kan du fordybe dig i mere end 1000 års kvindelitteraturhistorie fra Sverige, Norge, Danmark, Finland, Færøerne, Island, Grønland og Åland. Alt sammen skrevet af Nordens førende litterater.