BogBio: Fornuft og følelse
- Tid
- 17:00 - 21:00
- Sted
-
Kulturhuset Kastrup Bio
Kastrupvej 270,
2770 Kastrup
Bibliotek
Tårnby HovedbibliotekTil dette BogBio-arrangement skal vi snakke om Jane Austens elskede klassiker, som nu er genfortolket i et storslået romantisk periodedrama om kærlighed, familie og hjertets svære valg.
Vi rejser tilbage til starten af 1800-tallet og følger Dashwood-søstrenes liv i efterdønningerne af faderens død. De flytter med moderen til en ny by og bliver introduceret for et helt nyt selskabsliv. Søstrene er vidt forskellige; Elinor er fornuften selv, Marianne er styret af sine følelser - og sammen skal de lære at navigere i spændet mellem fornuft og følelse i kærlighed og sociale regler.
Efter filmen er der for dem der bliver til aftenens samtale en kort pause med te og scones. Det er gratis at deltage i samtalen, men du skal have billet, så vi ved, hvor mange der deltager.
Program for aftenen:
17.00-19.20: Filmvisning
19.20-19.45: Pause med te og scones
19.45-21.00: Samtale om film og bog
Hele arrangementet foregår i Kulturhuset Kastrup Bio.
Du skal købe billet til både film (110 kroner) og samtale (gratis). Begge billetter købes på kulturhusetkastrupbio.dk. Du behøver ikke at have læst bogen for at deltage i arrangementet - men det er en fordel.
Bogbio er et samarbejde mellem Tårnby Kommunebiblioteker og Kulturhuset Kastrup Bio.