Dokumentarklubben: Verdens sødeste mænd

Danmark er et af verdens mest ligestillede lande – men hvad betyder de nye kønsroller egentlig for mændene? Kom og se et ømt og humoristisk portræt af en gruppe aarhusianske mænd, der navigerer i en tid med nye forventninger til, hvad det vil sige at være en 'rigtig mand'.
Date
Tid
14:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Møderum 3
Adresse

Kamillevej 10
2770 Kastrup
Danmark

Ifølge Women, Peace and Security Index er Danmark det land i verden, hvor det er bedst at være kvinde. Her klarer kvinder sig godt på uddannelserne, skaber sig karrierer og kan endda kræve, at deres mænd tager en del af den barsel, der tidligere har hængt udelukkende på kvinderne. Men hvor stiller det de danske mænd? Og hvor stiller det især de bløde mænd, at kvinderne er fremadstormende, karriereorienterede og i gang med at overtage føringen i arbejdslivet – uden at give slip på deres position i hjemmet? 

Gennem tre generationer af mænd – den forelskede gymnasieelev, den arbejdsløse, humanistuddannede far og den pengefattige arkitekt – med fælles base i landets næststørste by Aarhus, fortæller filmen om ikke at være den største, om at tabe på både hjemme- og udebane, og om at føle, at man står stille, mens alle andre suser forbi. En humoristisk refleksion over kønnenes nye virkelighed og vores indlærte forestillinger om mandlighed.

Om Dokumentarklubben

Kom og se en række tankevækkende dokumentarfilm og del oplevelsen med andre. 
Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned, hvor vi ser filmen sammen og diskuterer den bagefter. 
Bliv medlem af Dokumentarklubben og vær med til at vælge film til den kommende sæson. 
Send en mail til Matilda Elofsson: anelo01@taarnby.dk, hvis du vil være med.


Bemærk venligst, at TårnbyDox har skiftet navn til Dokumentarklubben. 

Film