Læseklubber

Læseklub: Franske familiefortællinger

Tid
17:00 - 18:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10,
2770 Kastrup
Fransk litteratur har ry for at have en særlig kærlighed til det skrevne sprog og en formmæssig klarhed– og det er særdeles velfortjent.

I disse tre romaner er udgangspunktet de helt nære relationer.

 Vi skal møde Francine, der efter sin families deroute og forfald indser, at hun bærer skylden for familiens ulykke. Hun stræber efter “Det stille liv”, som også er titlen på Marguerite Duras’ roman. 

Delphine de Vigan fortæller i romanen ”Alt må vige for natten” sin families dramatiske historie om selvmord og tab. 

I Sorj Chalandons ”Min fars historier” hører vi om den franske journalist og forfatters barndom med en far, der er lystløgner.

Vi mødes følgende mandage kl. 17-18.30 på Hovedbiblioteket:   

Mandag den 21. september taler vi om “Det stille liv” af Marguerite Duras  
Mandag den 19. oktober taler vi om ”Alt må vige” af Delphine de Vigan
Mandag den 16. november taler vi om  ”Min fars historier” af Sorj Chalandon    

Den første bog kan hentes på Tårnby Hovedbibliotek fra mandag d. 24. August 

Tilmeldingsperiode 1. juli - 16. august