Glemmer Du 1997

GLEMMER DU er Stads- og Lokalarkivets tidsskrift. På siden kan du se dem, der er udgivet i 1997.
Glemmer Du nr. 1, 1997
Nr. 1, 1997
Svenskerne på Amager
Under de mange krige Danmark havde med Sverige i 1600-tallet flygtede en del fra Skåne hertil. Også til Tårnby Sogn, hvor der kan findes 34 skåninge i Tårnbys ældst bevarede kirkebog fra 1676 til 1692. I 1700-tallet kom en del svenskere til øen som tjenestefolk, men der var også svenskfødt der havde slået sig ned som husmænd i sognet. Også den begyndende industri i Kastrup tiltrak svenske håndværkede bl.a. pottemagere. Desuden kom der sveneske tjenestefolk til Amager for at arbejde i marken fra forår til efterår, hvorefter de tog til Sverige igen. Omkring 1800 var en stor del af Amagers tjenestefolk af svensk afstaming. Misvækståret 1868-1869 betød mange udvandrere fra Sverige - også til Tårnby, hvor både industrien i Kastrup og Sundby samt bønder og gartnere kom til at nyde godt af den ekstra og billige arbejdskraft. I 1901 var 10 % af Tårnby - uden Sundbyerne - af svensk oprindelse.
 
Glemmer Du nr. 2, 1997
Nr. 2, 1997
Fastelavn er mit navn…
Foruden fastelavnsridning og tøndeslagning i Dragør fastelavnssøndag, i Store Magleby på fastelavnsmandag og i Ullerup om onsdagen - på den oprindelige askeonsdag, som var den sidste dag inden de 40 dages faste. Der er dog andre fastelavnsløjer i Kastrup festligholdt glasmagerne det i Salen på Kastrup Glasværk med en maskerade for de voksne om lørdagen. Fastelavnssøndag og -mandag var børnene klædt ud, mens de rasle og sang for folk. Fiskerne i Kastrup havde tøndeslagning på vandet i både. Tøndeslagning til hest foregik ved Kastruplund for Kastrup bønder, efter de havde reddet rundt til gårdene.
Der var også fastelavn i nogle grundejerforeninger for børnene, ligesom mange børn gik fra dør til dør for at rasle, men ikke længere end til kl. 12.
 
Glemmer Du nr. 3, 1997
Nr. 3, 1997
Bryggeren i Kastrup
Dette Glemmer Du handler om hvidtølsbrygger og ejer af Kastrup Værk, Martin Petersen. Han var også igang med kalkværket og et bjergningsselskab samt den kendte Havnecafé - nuværende Kystens Perle. Efter familien Petersen kom en ny familie til at præge stedet - familien Larsen. Brygger Jens Larsen kom til Kastrup Værk i starten af 1840erne og hans børn blev kendte borgere i Kastrup. Hans søn Carl Monrad overtog bryggeriet i 1872, samtidigt med at C.M blev gift med Martin Petersens barnebarn. Foruden var to andre sønner af Jens Larsen var på et tidspunkt involveret i bryggeriet - Johannes Larsen som øltapper og Lars Christian Larsen maltgører. Carl Monrad og Marchens søn, Martin, overtog bryggeriet omkring 1894. Der var bryggeriet udvidet og flyttet til Saltværksvej. Produktionen ophørte i Kastrup i 1905.
Der er to etiketter fra Kastrup Bryggeri gengivet i tidsskriftet.
 
Der gik lang tid fra Grundlovens begyndende demokrati indtil der reelt kunne tales om at alle havde stemme- og opstillingsret, valgfrihed og hemmelig afstemning. I beretning om valget omkring år 1900 fortaltes det at man fortalte til den daværende sognerådsformand, hvem man ville stemme på, hvorefter formanden satte krydset for den stemmende. Sognerådsformanden var Johannes Larsen, som også ejede marketenderiet på Kastrup Værk, hvor fiskerne fik kredit i vinterens løb, derfor var det med en underforståethed, at når fiskeren stemte på Johannes Larsen, så var fiskeren sikret mod de manglende indtægter i vinterhalvåret.
I 1904 kom den første egentlig ændring af sammensætning af sognerådet, idet tre af de syv pladser gik til socialdemokrater. De tre pladser var afsat til at de mindrebemidlede kunne stemme om dem. De fire andre var valgt ind blandt den rigeste femtedel af de stemmeberettigede, som således altid havde flertallet.
Ved sognerådsvalget i 1917 fik socialdemokraterne flertal, men der havde mange grupper uden stemmeret også fået mulighed for at stemme, ligesom afstemning var blevet hemmelig, desuden var opstillingsregler og valg blevet demokratiske.