Glemmer Du 2002

GLEMMER DU er Stads- og Lokalarkivets tidsskrift. På siden kan du se dem, der er udgivet i 2002.
Glemmer du 1/2002
Nr. 1, 2002
Forlystelsesliv
Dette Glemmer Du beskriver kort Røde Kro og de teatre, der også fik til huse her. Amtsmusikanten klager over at han ikke bliver brugt på Røde Kro. Det ender med at Amager - både Tårnby og Store Magleby - også på dette område får særlige rettigheder, de kan betale en lille afgift til ham, i stedet for at bruge ham. Det første teaterstykke på Røde Kro var i 1878 og det lukkede i 1961.
Også Kastruplunds historie som restaurant og - næsten et forsamlingshus - fortælles også. Her blev spillet dilettantforestillinger - ofte til velgørende formål. Adskillige fastelavns- og julefester samt karnevaler blev holdt her.
Rettelse til side 11: Nummer to fra venstre er Nikolaj Starup - ikke Nikolaj Hansen. Ulla Hansen blev senere gift med Oscar Starup.
 
Glemmer du 2/2002
Nr. 2, 2002
Fastelavn
På Amager er der nogle helt særlige traditioner for fastelavn med ridning og tøndeslagning. Der var dog også fastelavn til søs - formålet var at skaffe penge til en fond for efterladte efter druknede søfolk fra Kastrup. Bådene blev pyntet og tønden blev slået ned til vands. Desuden beskriver Frede Hjeds hvordan fastelavnsridningen foregik omkring 1994 i Ullerup. Fastelavnens særlige retter med rompunch, æbleskiver og posegrød gennemgås. Tillige en erindring af Reinhard Rasmussen - født 1920 - fra fastelavn i Maglebylille for børnene. Maglebylilles fastelavnsridning om mandagen arrangeret af Salonskytteforeningen og den sidste var i 1953.
Rettelse til side 3: Der skal formentlig stå 112 år siden, da der er beskrevet fastelavn med pyntede både i 1890 - 10 år inden.
 
Glemmer du 3/2002
Nr. 3, 2002
Aftenskoler
Efter skolegangen kunne unge i princippet komme på aftenskole efter 1814. De første tegn på det i kilderne for Tårnby er fra vinterhalvårene i 1903 for unge kvinder på Maglebylille Skole. I 1931 kom Arbejderskolen til Tårnby - det blev til AOF senere. I starten blev der kun undervist i Kastrup, senere fik man ombygget et hønsehus på Vestamager, der blev brugt til undervisning.
 
Starten af Kastrup Glaværk beskrives - med de fordele der var af at ligge i nærheden af København. Der blev købt en grund af Kalkværket ved Kastrup Havn. Der redegøres for glasværket ejere, ledelse og bestyrere. Der berettes om glasmagerboligerne, glasmagerskolen, glasværkets syge- og pensionskasse. En kort erindring af Julius Otto August Hermann Ebert - født 1855 - fortæller om hans tid som hyttespurv, dengang hvor hårdt børnearbejde stadigvæk fandtes i Danmark.
Del 2 og 3 er Glemmer Du nr. 1 og 2, 2003.
 
Glemmer Du nr. 5, 2002
Nr. 5, 2002
Kolonihaver
Først et historisk rids over kolonihavebevægelsen, som hurtig kom til Amager. Bredagervejs kolonihaveforening fra 1934 til 1944 med 18 haver beskrives. Også ordensreglerne for foreningen gennemgås. Under Anden Verdenskrig blev der givet tilladelse til at holde kaniner og høns til eget forbrug i de trange tider. Også Nordre Vang startede med at være et kolonihaveområde. Kolonihaveforeningen Nordre Eng, som fra starten i 1943 lå mellem Englandsvej og Glamsbjergvej, historie bliver også lagt frem. Mange parcelforeninger har i øvrigt haft kolonihave og sommerhus karakter, indtild er blev råd til at bygge et hus på grunden.
 
Glemmer Du nr. 6, 2002
Nr. 6, 2002
Sommerglæder
Karl Pedersens erindringer fra hans barndoms somre, da han som barn - født i 1919 - boede på Saltværkvej. Der er beskrevet Sankt Hans Aften, udflugter - mest med DUI, æbleskud i andres haver, sommerlege  med fodbold, rulleskøjter og lommepenge. Som 12-13 årige begyndte han hos Oluf Kristensen med jordbærene i sommerferien. Grete Cornelia Corneliussen - født i 1930 - fortæller om sine somre. Det bedste var, når hun måtte komme med sin far på torvet. Deres familieudflugter var skovture og en tur i Tivoli og i Cirkus Schumann.
Rettelse til foto på side 3: Drengen yderst til højre i den midterste række heder Alex Larsen. Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B497
 
Siden befolkningsvæksten i byerne begyndte har der været diskussion af Tårnby Kommunes grænser til nabokommunerne. Med virkning fra den 1. januar 1896 blev Sundbyerne oprettet som kommune, bestående af Sundbyøster og Sundbyvester landsbyer. I 1919 begyndte nogle at tale om at Kastrup skulle blive en kommune for sig, det blev aldrig til noget. I 1930erne overvejede Tårnby sammen med Gladsaxe at bliv lagt sammen med København, men København var mere interesseret i at få Frederiksberg med. I 1940erne var der en del tale om at lægge Tårnby, Store Magleby og Dragør sammen til en kommune, men det blev heller ikke til noget. Med Tårnbys ændrede status i 1952, så vi ikke længere var en landkommune forandrede snakke om grænserne.
Rettelse til side 3: Den 1. januar 1896 bliver de tidligere landsbyer Sundbyøster og Sundbyvester til en selvstændig kommune kaldet Sundbyerne.

Glemmer du 8/2002
Nr. 8, 2002
Storm over Amager & Saltholm
Stormfloden i 1872 berørte også Amager. På Mejlgård på Sundbyøster Overdrev druknede 80 får og Saltholm måtte beboerne søge op på loftet, fordi vandet stod højt. I Julen 1902 rasede en skypumpe, som ødelagde to længer på Frederik Svendsens gård ved Tårnby, taget blev blæst af på Mejlgård, gårdejer Jens Hansen fik betydelige skader på to længer, gårdejer Christensen i Ullerup fik skade på en længe, snedkermester Lindgrens store skorsten blæst omkuld i et hus i nærheden - foruden et hus i Ullerup og en gård i nærheden af Maglebylille blev beskadiget. Store vandskader på Saltholm hvor familien Jensen måtte søge op på loftet af Gammelværk. Vest på Amager gik det galt igen til nytår 1904-1905, hvor digerne ved Ullerup gav efter vandet stod højt. I august 1927 blev Amager oversvømmet på grund af meget kraftige regnbyger. Der blev i 1936 nedsat Tårnby, Tømmerup og Skelgårde Dige- og Afvandingspumpelaug af Afvandingskommissionen for Københavns Amt. Det blev ophævet i 1973.
Dette GLEMMER DU er nr. 100 i rækken.
 
Glemmer du 9/2002

Nr. 9, 2002
Otto Knudsen fortæller
Erindringer fra Højskole Allé 41 - i et selvbygget hus, der rummede tre generationer. Huset var færdig i 1927. Der fulgte nogle arbejdsløshedsperioder for Ottos far, men han havde på et tidspunkt arbejde som agent og inkassator for Dansk Folkeforsikringsanstalt. Der er en udførlig beskrivelse af huset og møblerne samt radioen havde familien selv bygget. Indretningen af Ottos farmors lejlighed på 1. salen under de skrå vægge. Også naboerne på de omkringliggende veje bliver præsenteret - blandt andet boede familien Værgman på 1. sal af et hus på Højskole Allé ved Amager Landevej. Afspærring af vejen ud mod Amager Landevej med en bom og andre minder omkring stedet.
Glemmer du 10/2002
Nr. 10, 2002
Hestevogn, bus og tog på Amager
For bønder og gartnere var det let at komme rundt, da de have hestevogn, men andre var afhængige af gå-ben eller Dagvognen - en lukket hestevogn, der tog fra Christianshavn til Kastrup Havn. Da Amagerbanen kom til 1907 hjalp det for dem, der boede tæt på toget. I 1904 kom der automobil-rute mellem Dragør og Sundby. Det varede indtil 1907. Senere kom andre rutebiler til - én mod Kastrup i 1920 og én rute mod Løjtegårdsvej i 1922.

Glemmer du 11/2002
Nr. 11, 2002
Jul og vinterdage på Saltholm
Livet på Saltholm med fokus på husdyr og mennesker. Drikkevand til mennesker er en udfordring på Saltholm, men der bruges regnvand og det er meget blødt. Brændslet, der blev brugt i husholdning, var drivtømmer. Op mod jul blev der slagtet et svin, som desværre ikke rakte til hele vinteren, så stod den på puddersukker-madder igen. Til jul var der ekstra og juleaften var der altid en med mavepine. Det er søskendeparret Martha og Hans Zimling, der erindrer deres barndomsjul, hvor de fik hjælp fra kirken i form af arvet eller omsyet tøj.