Glemmer Du 2003

GLEMMER DU er Stads- og Lokalarkivets tidsskrift. På siden kan du se dem, der er udgivet i 2003.
Glemmer Du nr. 1, 2003
Nr. 1, 2003
Kastrup Glasværk, del 2
Frederik Ludwig Georg Duus født i 1840 blev direktør for Kastrup Glasværk fra 1873 til 1907. Han døde den 14. marts 1909. Duus blev indsat som direktør, da lensgreve Danneskiold-Samsøe havde overdraget 200.000 rd. til glasværket fot at starte aktieselskab, A/S Kastrup Glasværk. I alt havde glasværket en samlet aktiekapital på 350.000 rd. bestyrelse bestod af apoteker Alfred Benzon, konsul P. Hansen, proprietær J. C. Schmidt og justitsråd Bernhard Friehling. At én af datidens største apotekere var med i bestyrelsen, skyldtes nok tildels apotekeres store bruge af glas til medicinglas og -flasker. Duus boede i København og var ikke den daglige leder af glasværket. I følge bopælsregistreringerne i Politiets Registerblade boede Duus den 1. november 1890 på adressen Gammel Strand 52, 1. sal. Fra den 1. maj 1896 boede han på Nørre Voldgade 12-14 , 3. sal.
Sagførernes Auktioner udgav i 1909 en Fortegnelse over fhv. Directeur ved Kastrup Glasværk F.L.G. Duus's efterladte Samling af Malerier, Akvareller og Tegninger. Bogen kan ses i Tårnby-rummet på Hovedbiblioteket.
Del 1 om Kastrup Glasværk er Glemmer Du nr. 4, 2002.
 
Fabrikslovene fra 1873, 1901 og 1913 gjorde nogle arbejdsvilkår lidt mere menneskelige. Kastrup Glasværk og de øvrige virksomheder prøvede dog at bekæmpe og omgå bestemmelserne. Det blev fra 1870erne og frem til lønkamp og med tiden til organisering af glasmagerne. Der beskrives, hvordan det patrikalske samfund, som glasværket stod for, langsomt blev styret til et kapitalistisk system
 
Forholdene på Saltholm gennemgås om kalkbrydning, mælkehuse og naturen. Brosten i København blev brudt af kampesten fra øen. Om Christianshavns Bro, om Svaneleje gård - senere Rødegård, om Tårnby sogn og dets landsbyer, en meget frugtbar ø med meget arbejdsomhed, hvor der ikke er en udyrket plet jord. Der berettes om hvad der dyrkes og salget af afgrøderne. Det eneste øen mangler er træ især til brændsel, så det må amagerne købe. Dyreholdet på en gård på Amager gennemgås. Ligesom også jagt og fiskeri på den tid omtales. Møllerne drives af vind. Navne som ikke kendes andre steder fra, fordi er hollandske.
 

Præsten har siden middelalderen haft andre opgaver end de rent kirkelige handlinger. Indtil nyere tid har han også haft administrative. Han havde ansvaret for skolevæsenet, fattigvæsenet og sad i demokratiet spæde begyndelse med i sogneforstanderskabet indtil 1867-1868. Han skrev under på kokoppeattester og havde tilsyn med jordemødrene. I lang tid var det også ham, der udfyldte folketællingsskemaerne og startede skudsmålsbøgerne op med personoplysningerne. Sognepræsten opkrævede afgifter blandet andet ved giftemål og bøder fra lejermål - samliv uden for ægteskab. Desuden bøder ved sabbattens overtrædelse - når man ikke var til gudstjeneste på helligdage og søndage samt en folkeskat på de håndværkere, der havde ansatte. Alt var sat efter stand og indtægt.
Sidst i det Glemmer Du er der en liste over de numre, der var blevet udgivet. Det var i anledning af 10 år for det lokalhistoriske blads udgivelse.

Handel var ret begrænset på landet, før Næringsloven i 1857.I dette Glemmer Du bliver forskellig butikker beskrevet - blandt andet bager Løve med sin brødbil, smede i Maglebylille med en lille butik omkring år 1900, senere var der to købmænd - fru Lind og fru Susé - i Maglebylille. Der var andre butikker: Stoppenålen som var en manufaktur på Castor Allé 16, et marketenderi og købmand på Studsbøl Allé 60 indtil 1930, købmand Chr. Jensen på Kongelundsvej 294 fra omkring 1930, endnu en købmandsforretning med Risvad som ejeren på Nybøl Allé 12. Kastrup Midtpunkt i Skottegården blev bygget i 1953 og udvidet i 1969. Tårnby Torv blev bygget i to etaper fra 1965 til 1970.
 
Glemmer du 6/2003
Nr. 6, 2003
Sommerferie
Med ferieloven vedtagelse i 1938 fik alle ret til to ugers ferie med løn - otte dage samlet. Kaj Olsen fortæller om udflugter før ferieloven blev til. Otto Knudsen fortæller om hans familie fra Højskole Allé der begyndte af campere. Tårnby Kommune begyndte at tilbyde feriemuligheder for børn i solkolonierne. I dette Glemmer Du er der også to beretninger af to 15-årige og deres ferier omkring 2003.
 
Glemmer du 7/2003
Nr. 7, 2003
Kystvejen
I slutningen af 1700-tallet blev Krudtårnsvej anlagt - den blev senere til Amager Strandvej, selvom en del af vejen er omlagt og rettet ud. Omkring slutningen af 1800-tallet kom en del virksomheder og villa til at ligge ud til vejen f.eks. Svovlsyrefabrikken. Da lufthavnen blev anlagt i 1921 blev en del af kystvejen utilgængelig. I 1935 vedtog Tårnby Kommune at genåbne strækningen som en gå- og cykelsti, den var færdig i januar 1937 og var et arbejdsløshedsprojekt. Allerede med besættelsen i 1940 blev stien lukket igen. Først i 2003 blev strækningen mulig at køre igen som Kystvejen.
 
Skoleplanen for Tårnby KOmmunes Skolevæsen i 1950 gennemgås med mulighed for skolegang, de forskellige skoler og antallet af lærere samt sundhedspleje, tandbehandling og skolebespisning. Der særlige forordning for langtidssyge og undervægtige & svagelige med svagbørnskolonier. Til sidst er der en skolelærers bestræbelser på at få en skoletræt pjækkende elev tilbage til mellemskolen. Der gengives en række beskeder fra klassekammeraterne til deres kammerat, der har fået to måneders orlov. Beskederne giver et godt indblik i elevernes hverdag, humor og syn på lærerne.
 
I to beretninger beskrives oplevelser med flugten fra Kastrup. Det er Egon Hartvig, der fortæller. Hans familie boede på Store Møllevej og var kommet fra Berlin. De var danske, og kunne derfor komme ind i Danmark. Den anden beretning er af Abraham Besjakov, som med sin søster flygtede. Han vil være engelsk soldat. Alle endte godt i Sverige.
 
Glemmer du 10/2003
Nr. 10, 2003
Fra Amagerbanens arkiv
I en klageprotokol kan der læses en lang række af vrede passagerers skriverier til Amagerbanene over alt fra forsinkelser, uheld, uforsvarlig kørsel, chaufførens opførsel, andre passagerers opførsel, manglende rengøring, tilskadekomne og meget mere. Også erstatninger over ødelagt tøj, og uvedkommende personer i ventesalene, overholdelse af tidsplanen og rygereglerne for billettørerne.
 
Glemmer du 11/2003
Nr. 11, 2003
Noget om julen
Ejvind P. Christensen fortæller om kilderne til de beskrevne juletraditioner som tidligere havde udgangspunkt i overtro, ritualer og fest blev det til industriens produktion og forbrug. I dette Glemme Du gengives fra Amager Posten den 7. december 1892 en artikel "Julen nærmer sig", hvor der opfordres til at Sundbyerne gør sig anstregelser i anledningen af julen med at pynte op i butikkerne og til at hjælpe fattige. Desuden en artikel "Hvorledes Tom Bob laved julemad, som Tom Bob skrev - det er formentlig et alias for Amager Postens redaktør Chr. Helmig. Til sidst en artikel fra lørdag den 16. december 1893 om "Danske Julekort".