John Tranums Allé
Faldskærmsspringer
John Tranum var en verdensberømt faldskærmsspringer, der optrådte ved mange flyvestævner. Han begejstrede bl.a. 15.000 tilskuere ved et stævne i Kastrup i 1934. I marts måned året efter ville han sætte verdensrekord med udspring fra 9.000 meters højde. Han startede fra Kastrup med en militærflyver, men da flyveren var oppe i 8.500 meters højde, sank han livløs om i maskinen. Piloten landede flyvemaskinen igen.
Han sprang med iltudstyr, briller og to stopure, som skulle hjælpe ham med at bedømme, hvornår faldskærmen skulle udløses. Han havde desuden radioudstyr med, som han ville tale i under udspringet, som aldrig blev. John Tranum var en vovohals, men hans forsøg med faldskærm har givetvis reddet mange i flyene under Anden Verdenskrig, når de blev nødt til at springe fra et styrtende fly.
Man mente, han havde fået et hjertetilfælde, der var opstået i forbindelse med kulden.

Luftfoto over lufthavnens område 1920. Foto: Tårnby Stads- og Lokalarkiv, B1704