Bogen er i indbydende layout og giver et spændende indblik i billedanalyse og bladets virkemidler. Samtidigt oprulles nazismens verdensbillede med fx kvindesyn, førerdyrkelse, krigerkultur og raceideologien. Knap så heldigt er nogle faktuelle fejl, og at analysen ofte mere sker på eftertids- end samtidsbaggrund. Der opereres fx enkelte steder i analyserne med krav om kritisk journalistik med inddragelse af begivenheder, som næppe kunne være samtidsskribenterne bekendte. Fx en anke mod at en artikel fra 1941 ikke indrager krigens samlede græske civile tab. Tal som først kunne opgøres efter krigen