Lektørudtalelse

Forfatter: Carsten Güllich-Nørby

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bredt anvendelig som litterær opslagsbog, kræs for dem, som interesserer sig for den litteraturhistoriske synsvinkel på den stadig mere populære kriminallitteratur og oplagt til fx en større gymnasieopgave

Beskrivelse

Kriminallitteratur er stadig mere og mere populær og fortjent omsider også bredt anerkendt som lødig litteratur. Dette gennemarbejdede og flotte værk giver et fortrinligt litteraturhistorisk overblik. Forfatteren, f. 1975, er cand.mag. i litteraturvidenskab og arbejder aktuelt netop på en afhandling om amerikansk kriminallitteratur. Og man kan tydeligt positivt mærke forfatterens entusiasme. En introducerende genrebeskrivelse følges af 8 temaafsnit om kriminallitteraturens kronologiske udvikling. Først "Kriminallitteraturens pionerer - fra Edgar Allan Poe til Arthur Conan Doyle". Dernæst "Kriminallitteraturens guldalder - fra Gilbert K. Chesterston til Josephine Tey. Andre afsnit er fx "Den hårdkogte kriminallitteratur - fra Dashiell Hammett til Mickey Spillane", "Seriemorderkrimien - fra Robert Bloch til Kathy Reichs" og "Den skandinaviske krimi - fra Sjöwall til Dorph og Pasternak". Bogen har også et lille krimileksikon, et fyldigt appendiks med bl.a. linksamling, og til opgavebrug oversigtsskemaer over genrens udvikling

Sammenligning

Bo Tao Michaëlis har om nogen med sine bøger fx Den kriminelle novelle fra 1999, gjort meget for genrens udbredelse, denne nye bog dog et velkomment supplement

Samlet konklusion

Et must på hylden og et godt bud på et blivende værk om kriminallitteratur