Lektørudtalelse

Forfatter: Elisabeth Bennetsen

Kort om bogen

En eventyrlig roman om en dreng, sorg, en gnaven bedstefar og en meget stor gedde. Underfundig bog til at læse op for børn fra 8 år, selvlæsning fra 10 år

Beskrivelse

Drengen BiWer opdager, at hans familie har en stor hemmelighed. Han har en gang haft en søster, men hun druknede som lille i bedstefars dam, og efter det blev bedstefar gnaven og afvisende. BiWer beslutter at besøge bedstefaren alene for at se, om han kan bløde ham op. Selv om det er strengt forbudt, går han ned til dammen, hvor der skulle leve en meget gammel og meget ond gedde. Men ved dammen er der også en pige - eller? Forfatteren er kendt for en lang række bøger for både børn og voksne, og døden og sorg er ikke ukendte temaer i hans forfatterskab

Vurdering

Det er en underfundigt fortalt historie om familiehemmeligheder, skyld og sorg og en gammelklog og stædig lille dreng, som beslutter sig for at at rydde op i fortiden og hele sin gamle, vrede bedstefar. Bogen er spændende, mystisk og lun på en stille måde. Naturen spiller smukt med i bogens handling, og det ses på forsideillustrationen

Andre bøger om samme emne

 Mig og Fanden og Den dag skyggen med den høje hat - handler begge om bedsteforældre og døden. Drengen der gik baglæns handler også om et barn, der har mistet en søskende og forsøger at arbejde med sin sorg på en anden måde

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2018