Verdensmål

Lad os sammen skabe fremtiden - Tårnby om 10 år?

Bliv en aktiv del af Uge17 2025, hvor vi skal give vores bud på grønne og sociale løsninger på de klimaudfordringer, der bekymrer os nu.

Af Mona Munck

Du er inviteret til at være med! 

For tredje gang sætter hele Tårnby Kommune fokus på Klima, Miljø og FN’s 17 Verdensmål. Det handler om velvære i naturen, blandt mennesker og om gode sociale fællesskaber. Vi ved, at bekymringer for fremtiden fylder hos unge som ældre.  Derfor vil vi gerne fokusere på de positive fremtidsløsninger ved i fællesskab at komme med bud på, hvordan Tårnby kan se ud om 10 år.  

Det kan kun lade sig gøre ved fælles kraft og i stærke samarbejder. Derfor inviterer Tårnby Kommunebiblioteker og Center for By, Miljø og Klima dig, din forening, virksomhed, institution eller nabo med til at markere Uge17, hvor vi skal fremhæve de positive løsninger. Det kan være alt fra rekreative gåture i naturen, bytteboder, inspiration til vilde haver, bevægelse, fællesspisning, kreative cafeer og meget mere. Kun fantasien sætter grænser. 

Til opstartsworkshop d. 6. februar 2025 vil vi sammen afsøge de muligheder og drømme vi hver især og i fællesskab gør os for en positiv fremtid. På workshoppen bliver der rig mulighed for at indgå i samarbejder på tværs om bæredygtige og fællesskabende aktiviteter.  

Tårnby Kommunebiblioteker og Center for By, Miljø og Klima faciliterer workshoppen og hjælper videre med sparring og fælles markedsføring, så vi i fællesskab kan markere Uge17 på bedste vis.  

Workshop: Tårnby om 10 år? 

Torsdag d. 6. februar kl. 16.30-19.00 
Tårnby Hovedbibliotek, Kamillevej 10, 2770 Kastrup 
Der er forplejning til alle tilmeldt senest 31/1. 

Program: 

16:30 Velkommen, kort introduktion til FN’s 17 Verdensmål og Uge17 
17:00 Lad os sammen skabe fremtiden - Tårnby om 10 år? 
18:00 Opsamling fra workshop og næste skridt 
18:30 Sandwich og afslutning 

Tilmelding til opstartsworkshop

Ved tilmelding giver jeg tilladelse til at Tårnby Kommunebiblioteker må kontakte mig med information om Uge 17 

BEMÆRK! Indsæt aldrig CPR-nummer eller følsomme oplysninger i formularen.

Læs mere om behandling af persondata i vores privatlivspolitik.