Om dette arrangement

Tid
14:00 - 16:00
Pris
0 Kr
Bestil billet
Film

TårnbyDox: Den fortabte kriger

24.04.19
Kom og se en række tankevækkende dokumentarfilm - og del oplevelsen med andre.

Den fortabte kriger
Dansk dokumentarfilm fra 2018
Varighed: 82 min.
Instruktør: Søren Steen Jespersen, Nasib Farah

Mohammad var kun tre år, da han blev sendt væk fra Somalia til et bedre liv i England. Som teenager i London røg han ud i kriminalitet. Han kom i fængsel og blev radikaliseret, og som 19-årig blev han udvist til Somalia - direkte i armene på terrororganisationen Al-Shabaab. Mohammed finder ud af, at Al-Shabaab ikke er nogen frihedsbevægelse og han beslutter sig for at flygte. Som 23-årig lever han under jorden i Mogadishu i et forsøg på at gemme sig for al-Shabaab. Her møder han Fathi, en ung kvinde, der er født i London, men er i Somalia på ”genopdragelse”. De bliver gift, og da Fathi returnerer til London, er hun gravid med deres fælles barn.
Filmen følger det unge pars forsøg på at blive forenet som familie og skabe en fremtid for sig selv og deres søn, Yassir. Men Fathi og Mohammed er ikke kun fanget af den herskende verdenspolitik, hvor Mohammed i praksis er uden statsborgerskab. De er også fastlåst i deres egen kultur, hvor kravene til at opretholde traditionelle og religiøse mønstre slet ikke harmonerer med at være et ungt menneske i en moderne verden.

Om dokumentarfilmklubben TårnbyDox
Kom og se en række tankevækkende dokumentarfilm - og del oplevelsen med andre.
Konceptet er at vi ser filmen sammen og diskuterer den bagefter.
Gratis billetter kan hentes fra taarnbybib.dk eller ved personligt fremmøde på biblioteket.
Hvis du allerede er medlem af dokumentarfilmklubben TårnbyDox møder du bare op.
Ønsker du at blive medlem kan du sende en mail til Jacob Tolstrup Christensen: jtc.hb.bk@taarnby.dk