For voksne

Mens du venter på "Mysteriet om den sovende hjerne"

Drømmer du om at sove bedre? Vi har fundet en bunke bøger om gode sovevaner for både børn og voksne.

Af Camilla Skovgaard

Bogforsider

Du sover formentlig mere, end du tror. Og du kan sagtens fungere normalt og bevare et godt helbred, selvom du i perioder sover mindre. Disse to budskaber fra bogen "Mysteriet om den sovende hjerne" af Peter Lund Madsen og Thomas Thaulov Raab vil nok være dejligt beroligende for de fleste. For vi ved alle godt, at søvn er vigtigt - men vi skal jo helst heller ikke blive stressede af jagten på den optimale søvn. 

Der er allerede mange, som har skrevet sig op til "Mysteriet om den sovende hjerne", men vi har samlet nogle andre gode bøger på biblioteket, hvis du vil blive klogere på forskningen om søvnens væsen, børns sovevaner eller bare har brug for en skøn godnathistorie.