Dokumentarklubben: Brændende stemme
- Tid
- 14:00 - 16:00
- Pris
-
Billet: Gratis
- Sted
-
Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10,
2770 Kastrup - Møderum 3
Bibliotek
Tårnby HovedbibliotekDokumentarfilm fra 2026. Varighed: 84 min. Instruktør: Anna Bruun Nørager, Danmark.
Tamara er en kvinde i oprør. Hun er en rebel. En modstand mod århundreders patriarkalsk tyranni, social kontrol og undertrykkelsens tavshed. Fra sit hjem i forstaden til København fører den 35-årige Tamara en utrættelig kamp, der strækker sig langt ud over Danmarks grænser og dybt ind i hjertet af det Irak, hun flygtede fra som barn, men aldrig rigtig slap væk fra. Som grundlægger af onlineplatformen »Iraqi Women's Rights« har Tamara i mere end et årti været en stemme mod negativ social kontrol, æresrelateret vold og et politisk system, der stemmer for stadig mere undertrykkende love mod kvinder.
Brændende stemme er en historie om negativ social kontrol, søgen efter identitet mellem lande og kulturer. Den handler om kærlighed og modstand. Om en kvinde, der nægter at være et offer og i stedet bliver en fighter. En kamp ikke kun for sig selv, men for en hel generation af kvinder.
Husk at tage en gratis billet.
Om Dokumentarklubben
Kom og se en række tankevækkende dokumentarfilm og del oplevelsen med andre.
Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned, hvor vi ser filmen sammen og diskuterer den bagefter.
Bliv medlem af Dokumentarklubben og vær med til at vælge film til den kommende sæson.
Send en mail til Matilda Elofsson: anelo01@taarnby.dk, hvis du vil være med.