Film

Dokumentarklubben: To fremmede der helst ikke vil slå hinanden ihjel

Tid
14:00 - 16:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10,
2770 Kastrup
Møderum 3
En smuk, eksistentiel fortælling om at leve, skabe og elske.

Dokumentarfilm fra 2024. Varighed: 100 min. Instruktør:  Jacob Perlmutter & Manon Ouimet, Storbritannien 

30 år efter at de mødte hinanden ved et tilfælde er Maggie og Joel i en alder af 75 og 84 år stadig dybt forelskede. Men deres forhold er ikke uden komplikationer. Joel Meyerowitz er født i Bronx og er en verdensberømt fotograf med store udstillinger og 40 bøger i sit navn. Maggie Barrett er en talentfuld, men mindre anerkendt britisk kunstner og forfatter. Der er en knude af uro i deres modne forhold, som spænder yderligere til, da Maggie falder og brækker benet. I dødelighedens skygge og med hvert sit lange og dramatiske liv bag sig, må de sammen se tilværelsens hårde sandheder i øjnene og finde den indre fred, mens tiden endnu er til det.  

Husk at tage en gratis billet. 

 

Om Dokumentarklubben

Kom og se en række tankevækkende dokumentarfilm og del oplevelsen med andre. 
Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned, hvor vi ser filmen sammen og diskuterer den bagefter. 
Bliv medlem af Dokumentarklubben og vær med til at vælge film til den kommende sæson. 
Send en mail til Matilda Elofsson: anelo01@taarnby.dk, hvis du vil være med.