-
-
- 19:30 - 21:00
-
- Rotunden
- Kamillevej 10 2770 Kastrup
- Bibliotek
- Tårnby Hovedbibliotek
Laust Sonne, trommeslager i D-A-D, og Maria Erwolter, der er international skuespiller, har i mange år haft en stor hemmelighed:
Laust er tidligere misbruger af både alkohol og stoffer, og for 6 år siden blev han indlagt på lukket afdeling med en stofpsykose. Maria indlagde ham på parrets 4 års bryllupsdag, selvom deres forhold på det tidspunkt var i opløsning pga. Lausts misbrug. Siden den dag har Laust været clean og ædru, og parret er sammen igen.
Denne aften fortæller de om det at være misbruger og medmisbruger med en god portion humor og udleverende selvindsigt.
Hvordan kommunikerer man om de svære ting? Hvordan tilgiver man hinanden efter gentagne svigt og løgne? Hvornår har man ramt bunden, og hvad kan man tage med sig fra den oplevelse?
Foredraget rundes af med en akustisk minikoncert, hvor Laust spiller nogle af de sange, han har skrevet i forbindelse med parrets fælles historie – om misbruget, separationen, psykosen og den forløsende kærlighed.
Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem Center for Kultur & Fritid og Tårnby Kommunebiblioteker og er del af en række Solsikketalks om at leve med usynligt handicap.