Musik

Jazz på Scenen: Tårnby All Stars

Tid
13:00 - 14:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10,
2770 Kastrup
Scenen foran Hovedbiblioteket
Hvem gemmer sig rundt i Tårnbys villakvarterer og haveforeninger? Jo, såmænd nogle af Danmarks stærkeste jazzmusikere.

Oplev jazz på højeste niveau og med stor kreativitet. Repertoiret består af legendariske Cannonball Adderly’s sange krydret med originale kompositioner fra bandets medlemmer.

Saxofonisten Søren Siegumfeldt har ledet det prisbelønnede band "String Swing" med blandt andre Josefine Cronholm. 

Peter Rosendal spiller med så forskellige navne som Chris Minh Doky og Six City Stompers. 

Espen Laub von Lillienskjold er en storswingende trommeslager som har spillet med navne som Kjeld Lauritsen og Blood Sweat Drum'n'Bass Big Band. 

Richard Andersson er den lokale jazziværksætter og initiativtager til denne kvartet. Han leder desuden orkestrene NOR og ImmerGrün og har modtaget flere priser for sit virtuose basspil. 

I forbindelse med jazzkoncerterne sælger Café Cookie øl og vin. Bemærk at cafeen lukker kl. 14 søndag.

I tilfælde af dårligt vejr rykker koncerten indenfor.

Jazz på Scenen er en del af Copenhagen Jazz Festival 2026.