Din bækkenbund skal holdes aktiv og tæt gennem hele livet. Den skal kunne klare arbejde, træning og et samliv med en partner. Men bækkenbunden kan give udfordringer for rigtig mange kvinder.
Kom og hør om træning af bækkenbunden, forskellige typer af inkontinens, og hvordan du holder dig aktiv langt op i seniorlivet. Du går hjem med konkrete øvelser og viden om hvordan træning kan hjælpe, og hvordan du forebygger inkontinens.
På baggrund af evidens og praktisk erfaring får du kendskab til, hvilke symptomer du skal lytte til og reagere på. Vi berører emner som smerter, inkontinens, sexliv og træning.
Der vil være masser af plads til spørgsmål og konkrete øvelser.
Foredraget henvender sig til kvinder i alle aldre.
Foredraget holdes af fysioterapeut Amanda Giessing Simonsen, uro-gynobs fysioterapeut i FYSIQ. Amanda har 6 års erfaring som fysioterapeut og arbejder til dagligt med obstetrik, efterfødselsgener og inkontinens.