Mens du venter på "Mavero"
Hvordan kan du få mere ro i maven? Se vores forslag til bøger om fordøjelse, tarmflora og kost til en sund mave.
Af Camilla Skovgaard
Der er kommet mere og mere fokus på betydningen af vores tarmflora gennem de seneste år. Blandt andet har bogen "Professorens grønne energigrød" været vældig populær på biblioteket i 2025. Med bogen "Mavero" ønsker forfatterne Alice Højer Christensen og Helene Weinkouff Barsøe at sætte særligt fokus på diagnosen irritabel tarm (IBS), der påvirker op mod hver femte dansker. Som læser vil du blive klogere på den nyeste forskning og få lavpraktiske værktøjer, opskrifter og kostråd - men der er også fokus på gode søvnvaner og stressreduktion. Ifølge denne bog er både mikrobiomet og nervesystemet nemlig afgørende for, hvordan din mave har det.
Der er allerede mange i kø til "Mavero", men heldigvis har vi en masse andet godt læsestof om emnet, som kan få ventetiden til at føles lidt kortere. Se vores forslag længere nede på siden.