Musik

Babettes gæstebud: en musikfortælling af Stine Michel frit efter Karen Blixen

Tid
16:30 - 18:15
Pris
Billet: 50 DKK
Sted
Tårnby Hovedbibliotek
Kamillevej 10,
2770 Kastrup
Møderum 1-3
Oplev Karen Blixens berømte novelle Babettes gæstebud i musikalsk forklædning. Vi varmer op i foyeren med et glas vin eller vand og en lille hors d'oevre.

I et både lyrisk og dramatisk musikalsk univers beretter Babette sin historie. En flygtnings rejse fra krigen, til det fremmede. En kvinde der mister alt, men alligevel, som den kunstner hun i virkeligheden er, ender med at omforme smerte, sorg og lidenskab til et guddommeligt måltid.

Stine Michel er sanger, komponist, forfatter og historiefortæller, og hendes forestilling om Babette har fået fremragende anmeldelser.

"Det var en fantastisk optræden. I lagde publikum ned."
Jakob Malling Lambert, Direktør for Karen Blixen Museum Rungstedlund 

"Den dejligste koncertfortælling. Helt i Karen Blixens ånd dansede publikum ud af døren."
Dorte Bay, Lyngby Stadsbibliotek

"Stine Michel har en stærk udstråling, og kan tryllebinde sit publikum med sin musikalske fortællekunst."
Rootzone

Selve forestillingen begynder kl. 17. Fra kl. 16.30 serverer vi et glas vin eller vand og en hors d'oevre i foyeren.

Arrangementet er en del af Tårnby Musikuge 2026, der løber af stablen d. 24. oktober - 1. november.